Udsendelsen på TV Nordkysten d. 06. februar 2020: 1) Brand i Vinderød v. Frederiksværk, torsdag aften. Ingen personer kom noget til, men en førstesal på en villa udbrændte formentlig som følge af en glemt kogeplade. 2) FC Helsingør klarer sig rigtig godt, så godt at ambitionerne om 1. Division ligger lige for – vi har snakket med Cheftræner Morten Eskesen og en af spillerne, Andreas Holm Jensen. (Kampen endte iøvrigt med 4-1 til FC Helsingør) 3) Tirsdag aften blev et væbnet røveri mod Superbrugsen forpurret af en ansat, to bevæbnede røvere fik ikke held med deres forehavende og er nu efterlyst af Nordsjællands Politi. 4) Ramløse Mølle mistede en vinge i 2019, og tirsdag d. 3.marts 2020 blev den sidste vinge så pillet af, så der kunne blive bygget helt nye vinger. Operationen gik fint – men en uheldigt parkeret bil fik dog skrammer under arbejdet. 5) Brandmand og Holdleder Allan Andersen kunne d. 01. marts 2020 fejre 40-års jubilæum som brandmand, 39 år hos Falck og et år hos Frederiksborg Brand & Redning – TV Nordkysten var med. 6) Græsted Kro byder igen i 2020 på Græsted Revy, TV Nordkysten var med da holdet bag revyen blev præsenteret. 7) Der var torsdag d. 5. marts indkaldt til borgermøde på trappen i Kulturhavnen – der var snak om forventninger, fyrtårne og en masse andet som borgerne gerne vil have politikerne til at arbejde udfra. Forvirret? Så se indslaget, og forstå bedre hvad det hele gik ud på. 8) Silas Wind er kunstner, og udstiller 02 – 20 marts i Kulturhavnen i Gilleleje. Inspirationen henter han fra Mayaerne, solen – og samtaler med rumvæsner.