TV Nordkysten tager dig med på en ‘Gåtur med Gribskov’, et nyt projekt som skal få flere ud og bevæge sig på vandreture. Projektet er støttet af Friluftsrådet med knap 2 millioner, og 85.000 fra Gribskov Kommune.

En tragisk ulykke, mandag d. 3. februar på Skolegade i Helsinge, endte med at koste en 78-årig kvinde livet. Kvinden blev ramt af en bil i fodgængerfeltet ved Boagervej, og skaderne var så omfattende at den 78-årige kvinde afgik ved døden på Rigshospitalet tirsdag d. 4. februar. Bilisten var en 38-årig kvinde fra Græsted, som slap stærkt chockeret, men fysisk uskadt fra den tragiske ulykke som skete i forbindelse med et kraftigt regnvejr.

Frederiksværk Gymnasium og HF har netop ansat Peter Brink Thomsen som ny rektor. Peter Brink Thomsen kommer fra et job som uddannelsesleder på Køge Gymnasium, hvor han har stået i spidsen for etablering af en række internationale partnerskaber, hvor eleverne får lejlighed til at opleve andre kulturer og deres sprog i autentisk sammenhæng. Dermed kommer den nye rektor med mange års ledelseserfaring i bagagen og i øvrigt en faglighed i engelsk og offentlig forvaltning. Peter Brink Thomsen er bosat med sin familie i Frederikssund og har gennem mange besøg i Halsnæs, herunder som bruger af Gjethuset, skabt sig et godt kendskab til kommunen og området. Ifølge ham selv har han her landet ‘drømmejobbet’ – TV Nordkysten har taget en snak med den nye rektor.

Danmarks Tekniske Museum indeholder en masse spændende sager, og TV Nordkysten har været på rundtur med Museumsinspektør Jacob Thorek Jensen som fortæller om biler, flyvemaskiner, rumkapsler – og Legoklodser.

Bokseteam Helsinge afholdt lørdag et mindre boksestævne, vi var med og fik en snak med bla. boksetræner Lars Gierringe og to af klubbens boksere, Emil Johansen og Sebastian Pedersen.

I Snedkeriet ved Kulturhavn Gilleleje ligger den hyggelige Røde Kors butik, butikken styres af frivillige og vi har fået en snak med lederen af det hele, Vivi Kjær og hendes tro væbner, Elsebeth Willumsen om butikken og hvad der egentlig er hele drivkraften bag butikken og Røde Kors i Gilleleje.

‘Udligning’ er et ord som mange har hørt, men hvad går det egentlig ud på og hvorfor slås politikerne som vilde dyr over dette hver gang? Vi har forsøgt at få en forklaring fra Borgmester Anders Gerner Frost, Gribskov, og Borgmester Steffen Jensen, Halsnæs.