TV Nordkysten har denne uge været på besøg i Helsingør, hvor to mødre har startet en protestgruppe på Facebook mod Helsingør Kommunes minimumsnomeniringer, herfra fortsætter vi til Halsnæs Kommune hvor man har afsat penge til nogle projekter til hjælp for anbragte børn.

På Frederiksborg Brand og Rednings brandstation i Helsinge mangler der brandfolk, og vi har fået en snak med brandstationsleder Jonh Vodstrup om hvordan man bliver brandmand – og som en bonus kommer vi med rundt og kigger på alt det spændende udstyr som brandfolkene bruger.

Tirsdag var der drama i byrådssalen i Gribskov Kommune, en umiddelbart banal sag om en plads i Skatteankenævnet endte med at Dansk Folkeparti tog sit gode tøj, og forlod konstitueringen i byrådet. Dermed træder de ud af flertalsgruppen, der indtil nu har bestået af samtlige medlemmer af byrådet – vi har hørt DF’s byrådsmedlem, Brian Lyck Jørgensen, om hvad det hele gik ud på. Se hele dramaet fra byrådsmødet d. 28 januar 2020 i klippet.

Hos Halsnæs Karate-Do er der fuld gang i den, da vi træder ind ad døren til en træningsarften med børn og unge i Halsnæs Kampsports Center i Frederiksværk. Her er der disiplin, og mens der trænes – så sidder far og mor udenfor og hygger med de andre forældre.

Gjethuset i Frederiksværk har fået en ny leder, det er Ulrik Münster-Swendsen og vi har været for bi for at høre om fremtiden og historien omkring Gjethuset.

Som rosinen i pølseenden bringer vi 2. afdeling af besøget hos Hans Carlsen aka Patmaleren fra Pårup. Hans Carlsen elsker at male og fotografere, noget som startede helt tilbage i skoletiden hvor en fræk tagning af en dame bragte ham i problemer med læreren – siden blev det til en ansættelse som tegner på bla. bladet ‘Rapport’ og til en karriere som omstridt kunstmaler på grund af de mange nøgne damer som præger Hans Carlsens kunsteriske liv.